Pietarilaisen Arcadian toimitusjohtaja Arcady Khotin esittelee ylpeana remontoitavia tilojaan. Nappailtavat koodilukot vaihdetaan ja megatavun valokuitua vedetaan tiloihin. Softatalo perustettiin 1993, ja 103 hengen yrityksella menee nyt lujempaa kuin koskaan. Liikevaihdosta yli puolet tulee suomalaisilta yrityksilta, kuten F-Securelta ja Vineyardilta. Khotinin mukaan Arcadia keskittyy yha enemman suomalaisyrityksiin: palveluiden markkinoinnista on sovittu Espoon Dipolissa toimivan Technology Agencyn kanssa. Toistaiseksi asiakaskontaktit on hoidettu suoraan. Arcadia alkaa valittaa pietarilaista it-tyovoimaa Suomeen, ja rekrytointiyritys Arcadia++ odottaa enaa venalaisten viranomaisten lupaa. Kyse ei ole kertamyynnista vaan kaytannon yhteistyosta. Venalaiset ohjelmoijat viipyvat muutaman vuoden Suomessa ja palaavat kokemusta rikkaampana meidan leipiimme. Yritys tekee parhaillaan Suomeen muuttajien kasikirjaa, joka sisaltaa arkipaivan ohjeita ja neuvoja. Khotinin mukaan suomalaiset voisivat perustaa myos tutkimusyksikoita Pietariin. Me huolehtisimme perustamiseen liittyvasta paperisodasta, luvista, rekrytoinneista. lakiasioista, vakuutuksista vuokrista seka laitteista.

Arcadia:
Yhteistyota F-Securen kanssa

Arcadian toimitusjohtaja Arcady Khotin esittelee ylpeana kahden vuoden takaista lehtiartikkelia Data Fellowsin saamasta vientipalkinnosta. Seinaan niitattuun lehtileikkeeseen on raapustettu "Good work". Allekirjoittajana on F-Securen "chief technology officer Ari Hypponen". "Aloitimme yhteistyon Data Fellowsin kanssa, kun he olivat pienempia kuin meidan yritys. Yhtakkia he kasvoivat maailmanlaajuiseksi. Silti yhteistyo jatkuu ja tapaamme heita saannollisesti Suomessa", kuvailee Khotin. Arcadian tuloista lahesn kaikki kertyy ohjelmointityosta lansimaista. Asiakkaat toimivat Yhdysvalloissa, Australiassa, Etela-Afrikassa ja Suomessa. Venalaisia asiakaslistoista loytyy lahes 200. Kassavirta on kuitenkin vahaista ja se muodostuu lahinna IC-nimisenohjelmajalleenmyyjan kautta myytavasta sahkoisen kaupan jarjestelmasta. Arcadiassa tyoskentelee 120 ihmista ja kasvua haetaan Atlantin toiselta puolelta. Khotinin mukaan tana syksyna avataan yhteisyritys yhdysvaltalaisen kumppanin kanssa. Pohja on luotu onnistuneilla jenkkiprojekteilla. "Tuotimme liikekumppanimme asiakkaalle Palm-oh-jelman seka palvelin- etta asiakaskone -paahan. Ohjelma mahdollistaa sahkopostin lukemisen tienpaalla datan tullessa vaikkapa puhelinkopin luurista", kertoo Khotin ylpeana. Lisatietoa: www.arcadia.spb.ru Arcadian vetaja Arcady Khotin vie langattomia lanteen.

FOR ATT KONTRA DEN OKADE FLYKTEN av personal startade nyligen Arcadia ett dotterbolag med inriktning pa rekrytering, utbildning och uthyrning. Affarsiden bygger pa att lara ryska programmerare vad vasterlandska foretag efterfragar och placera dem utomlands. De som vill stanna i Ryssland far ocksa en mojlighet att lara sig mer om den internationella marknaden. Foretaget har sedan lange kontakter med universitet over hela Ryssland och redan i dag finns en databas med over 500 arbetssokande.

Jag tror att rekrytering blir nasta stora industri. Till det projektet ska vi aven forsoka fa med utlandska investerare.

Det finns ett enkelt satt att hitta it-foretagen i S:t Petersburg bilarna. It-folket tjanar klart over genomsnittet och har rad med bil. Ar du osaker pa en adress ar det bara att valja det hus som det star flest bilar utanfor. Arcadia delar lokaler med ett institut, Scientific research institute for Software development, som tidigare utvecklade mjukvara for den sovjetiska militaren. Idag tar man fram ett datasystem for automatiserad rostrakning vid val.

Nar vi flyttade in har 1996 fragade jag deras chef vad vi skulle gora om vi fick problem med maffian. Han sa: "Ring mig. Jag har ett kontaktnummer". Det racker med ett telefonsamtal sa kommer det folk och rensar upp med Kalasjnikovs, skrockar Arcady Khotin nar vi stiger in genom porten och tillagger:

Men jag har aldrig behovt ringa.

Entren ar ljusar fran vara valputsade vasterlandska foretagsentreer. Vaktkuren ar av tra och underhallet maste varit eftersatt i decennier. Men det beror inte pa att foretagen saknar pengar. Det handlar om byrakrati.

Vi har hittills hyrt lokalerna i andra hand av institutet intill. Innan vi fatt ett forstahandskontrakt ville vi inte borja renovera, men nu ar det antligen klart, forklarar Arkadij Chotin och visar oss toaletterna. De ser ut som lobbytoaletten pa hotell Sheraton, superfrascht.

Jag tog det viktigaste forst, sager Arkadij Chotin. Vi tar oss upp genom ett gigantiskt trapphus, dorrar och korridorer ar stora nog att rymma en personbil, hela inredningen andas 60-tal. Arcadia betalar 56 000 kronor i manaden for 900 kvadratmeter kontor.

Men i den ytan ingar aven korridorer och trapp. De flesta ryska mjukvaruforetag sitter i relativt spartanska lokaler. Ofta hyr de in sig i anslutning till nagot av stadens 14 universitet, vilket ger en naturlig kontakt med ingenjorsstudenterna.

Hardvaran haller daremot vasterlandsk standard. Lokala natverk och internetuppkopplingar har i manga fall samma kapacitet som i vast, Telia ar i full fard med att bygga ut infrastrukturen tillsammans med en rysk partner.

PA ARKADIJS SKRIVBORD star en amerikansk flagga. Arcadia har lange haft ett amerikanskt partnerforetag, Floridaforetaget Planet Software Inc, som skoter marknadsforingen. Alla banktransaktioner och kontrakt kan ocksa skotas via Planet, vilket gor att de baseras pa amerikanskt lagstiftning och foretagen slipper deponera fakturerade belopp i en rysk bank.

Produktion och support sker daremot fran Ryssland. Under skrivbordet star en dokumentforstorare. All kanslig korrespondens forstors sa fort ledningen last den, allt for att inte riskera att dokument och affarshemligheter kommer pa awagar.

Lokalerna ar ocksa uppdelade sa att varje projektgrupp sitter afor sig. Vi vill halla vara olika kunders uppdrag atskilda.

Ett helt vaningsplan ar avsatt for finska F-secure, 40 personer arbetar heltid med att utveckla deras programvara. En del programmerare sitter ensamma bakom sma skarmar, i andra rum sitter man fyra-fem stycken tillsammans i ett oppet kontorslandskap.

I ett trangt bas sitter Larisa Kvasova, som haller i foretagets tekniska dokumentation, och skriver manualer. Efter tre ars ekonomistudier i USA flyttade hon tillbaka till S:t Petersburg.

Jag tyckte it verkade vara en spannande bransch. Intresset foddes for fem ar sedan da jag surfade pa Fidonet, en rysk foregangare till internet, forklarar hon pa perfekt amerikanska.

Den ryska hi-tech-industrin ar dessutom battre for kvinnor an den traditionella industrin. Men det galler alla ryska foretag i den nya ekonomin, det fungerar inte att kora med folk nar manniskan ar foretagens viktigaste tillgang.

Arkadij medger att Ryssland har en ganska manschauvinistisk foretagskultur dar det ar vanligt att man kor med kvinnorna.

Men det ar ingen som satter sig pa Larisa, hon sager ifran direkt. Det ar bra, for da lar vi oss.

Russerne i byen med søde sager og billig IT

Af Peter Thomassen

Russerne kom til Århus i går. Med chokolade til lave priser og tilbud om at lave internet-design og edb-software for mellem det halve og en fjerdedel af, hvad det koster at løse de samme opgaver med dansk arbejdskraft.

Erhvervslivet fra Skt. Petersborg gør salgsfremstød ved et arrangement - Russiske Forretningsdage der er stablet på benene af Århus Kommunes Erhvervsafdeling i samarbejde med organisationen Norden og Danish Business Service, der har sekretariat hos Århus Amts Er- hvervsafdeling.

Efter indledende taler og seminar i går på Århus Rådhus slog en snes russiske virksomheder salgsbordene op i Rådhushallen. Arrangementet fortsætter i dag.

Der er tilrettelagt en række møder mellem repræsentanter for de russiske og en række østjyske virksomheder. Og nogle af russerne drog senere ud i byen på virksomhedsog studiebesøg. Det nyetablerede forskningsselskab Alexandra Instituttet i Århus tog sig således af gæsterne fra den russiske IT-branche.

l pagt med tidens ånd

Helt i pagt med tidens ånd er den russiske IT-branche en af de bedst repræsenterede i Rådhushallen. Ved et af bor-

dene mødte vi direktør Arcady Khotin fra firmaet Arcadia, Inc. www.arcadia.spb.ru.

Han er på besøg for at tilbyde den østjyske IT-branche programmeringsarbejde.

Vi ved, at edb-branchen i Danmark i høj grad mangler arbejdskraft. Vi ved også, at I derfor sender programme-

ringsarbejde ud af landet, f.eks. til Polen. Vi har dygtige, kvalificerede og engelsktalende folk i Skt. Petersborg, som gerne vil være med til at løse disse opgaver. Og vi gør det for mellem det halve og en fjerdedel af den pris, I normalt opererer med i Danmark.

Er det, fordi l bliver dårligt betalt?

Nej, nej til den pris kan vi stadig leve ganske udmærket. Det er andre forhold, der gør sig gældende.

Arcadia er specialiseret i webdesign og internet-programmering. Firmaet, der er syv år, er med i et konsortium af russiske edb-virksomheder, der alle er specialiseret på deres felt. Så hvis det er noget andet end internet-opgaver en dansk virksomhed har behov for at få løst, så kan Arcadia henvise til kolleger i konsortiet.

Hvor bliver russiske edb-folk uddannet?

Som hos jer. Både i indog udland. Jeg har f.eks. været på studierejser i USA. Og vi lægger meget vægt på at kunne tale engelsk. Med Internet er det ikke længere afgørende, hvor programmøren har sin fysiske arbejdsplads. Om det er USA, Danmark eller Rusland - han kan arbejde via nettet.

Så nu banker Rusland på døren med tilbud om billig programmeringsarbejde - der er fire-fem edb-firmaer repræsenteret i Rådhushallen.

Den russiske chokoladeindustri er der også - for nu at springe til noget helt andet. Azart Chokolade fra Skt. Petersborg har slået en stand op med masser af gratis smagsprøver og udstilling af fornemme chokolader emballeret i fine, kunstfærdige æsker som man vist gjorde det helt tilbage i zartidens Rusland. Standen liver op på en salgsmesse, hvis kulisser mildt sagt ikke er sprudlende. Her sad en charmerende salgsrepræsentant, Elena Zatsepilina og talte russisk, som de færreste jo forstod.

Tjek på sprog Men hjælpen var nær. Så vidt vi erfarede, var der mindst to af de øvrige russiske damer i Rådhushallen, der mestrede dansk og svensk. Russerne har vist altid haft tjek på det med at kunne lokalsproget, når de drager på kampagner i fremmede lande. Og det er nok noget, der varmer os fra de småc sprogområder. Vi er jo ret vant til blot at blive afkrævet sprogkundskaber af udlændinge - uden i øvrigt at få noget til gengæld, om man så må sige.

Olie, tovværk og måleudstyr var nogle af de øvrige brancher, der repræsenterer Skt. Petersborg.

Informationschef Arne Christiansen fra Århus Kommune siger, at antallet af deltagende østjyske virksomheder er lidt i underkanten. Men arrangementet er alligevel en succes, fordi det skaber nogle gode oplevelser hos begge parter og giver et fælles grundlag at bygge videre på.