Offshore-soft.com

WHO WE ARE


WHAT WE DO


WHY ARCADIA


GALLERY


CONTACT US






benefits of working with us
references
magazine, news paper and web articles
 
  English
  Scandinavian
  Russian
  German
Magazine, newspaper, and Web articles

http://www.jp.dk/itogc:aid=1891976/

Offentliggjort 29. juni 2003 22:30 / Opdateret 30. juni 2003 23:01

Russerne vil have Mind Storms

Af FLEMMING ROSE, Jyllands-Postens korrespondent

Russiske software firmaer bruger LEGO Mind Storms til at træne programmører og medarbejdere på projekter inden for offshore programmering. Men det efterspurgte produkt kan ikke købes i Sankt Petersborg, og LEGO afviste for et år siden et samarbejde med de russiske entusiaster. LEGO beder nu russerne henvende sig igen.

Sankt Petersborg

Det er en mærkelig situation.

Russiske softwarefirmaer i Sankt Petersborg, en by med 5 mio. indbyggere og landets svar på Sillicon Valley, er begejstrede for LEGOs Mind Storms produkt, og har gennem et år forsøgt at få LEGO i tale for at etablere en brugergruppe, organisere konkurrencer med LEGOs robotter, købe LEGOs Mind Storms til brug i uddannelse for at lette de ansattes overgang fra studerende til praktisk anlagte projektarbejdere inden for offshore programmering.

Men LEGO Technology Centers har ignoreret den russiske henvendelse.

»Der er i øjeblikket ikke interesse for kontakt,« lød LEGO Technology Centers lakoniske svar på en forespørgsel fra softwarefirmaet Arcadia sidste år.

Arcadias direktør Arkadij Khotin forstår ikke, hvorfor LEGO ignorerer et marked, der på lidt længere sigt kan blive yderst attraktivt og hvert år sprøjter 85.000 folk ud af sit uddannelsessystem, som er kvalificeret til at arbejde i den hurtigt voksende softwareindustri.

Han tror, at det måske skyldes, at LEGO ikke mener at kunne tjene tilstrækkeligt med penge på det russiske marked, at Mind Storms er for dyrt til den russiske forbruger, eller at LEGO er præget af det traditionelle billede af Rusland som mafiaens lykkeland.

»Vi ønsker ingen gaver af LEGO, men vil blot gerne være en del af det netværk, LEGO opererer med andre steder i verden,« siger Arkadij Khotin, direktør og grundlægger af Arcadia Inc., der har 110 ansatte og udfører offshore programmering for kunder i Vesteuropa og USA, og bl.a. har løst programmeringsopgaver for Jyllands-Posten.

Mærkbar fremgang

Ifølge Khotin er den økonomiske fremgang i Rusland mærkbar, og flere og flere mennesker og firmaer kan tillade sig den luksus at købe LEGO Mind Storms.

»Vores brugergruppe og konkurrencer ville stimulere LEGOs marked for Mind Storms i Rusland, og man skal heller ikke glemme, at det kreative element stadig er stærkt i Rusland, så der er også kvalificerede folk, der vil kunne bidrage med programmer og ideer,« tilføjer Arkadij Khotin.

Tormod Askildsen fra LEGO Mindstorms peger på, at LEGOs forretning i Rusland gik ned med rublens krak i 1998 efter nogle år med stor fremgang, og at man nu er i gang med at bygge den op igen. Han gør opmærksom på, at et nej til samarbejde for et år siden ikke gælder i al evighed.

»Vores holdning til ting, og hvad vi er interesseret i, ændrer sig hele tiden. Vi kan være mindre interesseret i en ting i dag, men om to måneder er det lige sagen. Det er løbende proces, hvor ting hele tiden forandrer sig,« siger Tormod Askildsen.

Han tilføjer, at LEGO er yderst interesseret i at få koblet russiske kunder på de brugergrupper af Mind Storms, der findes over hele verden, og opfordrer russerne til at gentage deres henvendelse til LEGO.

Tormod Askildsen er ikke overrasket over, at man ikke kan købe Mind Storms i Sankt Petersborg, hvor LEGOs andre produkter sælges i en række butikker. Det skyldes, siger han, at Mind Storms ikke distribueres særlig bredt pga. en udsalgspris på ca. 2000 kr., og især sælges via internettet.

Arkadij Khotins interesse for Mind Storms begyndte for to år siden, da han via Amazon.com købte udstyr for lidt under 1000 dollars.

Formålet var at bruge Mind Storms robotter som led i optræning af studerende, som kommer i praktik og derpå tilbydes fast arbejde, hvis de kan klare de stillede opgaver.

»Vi havde prøvet forskellige andre modeller med optræning af de studerende, som enten var for besværlige eller ikke gav det ønskede resultat, og fik de studerende til at falde fra i stort tal,« siger Arkadij Khotin.

I slutningen af 1990'erne etablerede Khotin et formelt samarbejde med Institut for Finmekanik og Optik, et af de bedste universiteter i Sankt Petersborg, som har vundet medaljer ved internationale konkurrencer i programmering. I første omgang åbnede Khotin et laboratorium på universitetet, hvor de studerende, han pillede ud, fik undervisning af en professor. Professoren var imidlertid mere teoretisk end praktisk orienteret, og det betød, at de studerende ikke fik den viden, de havde brug for som projektmedarbejdere. Derpå forsøgte Khotin at lade de studerende deltage i konkrete projekter i hans virksomhed, men det afviste projektledere, fordi de studerende kræver stort ekstra arbejde med kontrol og risikoen for fejl og dermed klager fra kunden er stor.

LEGOs Mind Storms viste sig at være et optimalt instrument til træning af projektmedarbejdere, og gennemførelsesprocenten har været 50 pct., højere end på tidligere træningsmodeller.

»Det har været en stor succes, og vi vil fortsætte projektet,« siger Arkadij Khotin.

Træningsforløbet strækker sig over seks måneder med 4x4 timer om ugen i den sidste fase af studiet, hvor de studerende har mulighed for at følge undervisning på universitetet eftermiddag og aften, således at de kan passe en praktikplads.

Programmering

Mind Storms modellen, hvis basale udstyr koster ca. 300 dollars, består af en mikroprocessor, motorer, sensorer og forskelligt ekstraudstyr, så man f.eks. kan lave robotter i form af en traktor, bil, tennisspil, TV-kamera. Ifølge Khotin baserer modellen sig på en tilstrækkelig stor hukommelse i mikroprocessoren, som kan programmeres ved hjælp af en desk top. De studerende får i realiteten udleveret en sort kasse, som de kan forvandle til næsten hvad som helst, hvis de er i stand til at programmere robotten rigtigt.

»Det gode ved denne model for os er, at de studerende på denne legende måde får et grundigt kendskab til hele arbejdsprocessen i et projekt, requirements, design, test, kodning, implementering, korrektion og aflevering til kunden. De lærer af deres fejl med det samme, for hvis det ikke virker, gør robotten ikke, som den bliver bedt om, og så må de korrigere,« forklarer Khotin.

De studerende har lært så meget, at de allerede er blevet fastansat, og får mere i løn end dem, der har været ansat i flere år.

»De har på meget kort tid lært ting, som andre har skullet bruge mere tid på, og det skyldes ikke kun personlige egenskaber, men også læreprocessen med Mind Storms,« fastslår Khotin.

Nyt projekt på vej

Han har allerede udtænkt det næste projekt til efteråret. De studerende får udleveret en kørebane tegnet på et stort stykke papir. Robotten kan ved hjælp af sine sensorer se den sorte streg, der gør det ud for kørebane, og opgaven går ud på at få sin bil til at følge stregerne på kortet, og komme først i mål.

»Hvert hold skal skrive en algoritme for gennemkørsel af banen, og de kan straks se, om bilen kører, som den skal. Hvis hastigheden er for lav, vil bilen af inerti køre af banen, og så skal tempoet sættes op. Det er den slags, som både engagerer og er lærerigt,« påpeger Arkadij Khotin.

En af de studerende, som deltog i den første Mind Storms gruppe hos Arcadia, synes, at det var svært i starten, fordi de ikke vidste, hvad computeren kunne og hvad de skulle stille op med den, men efter seks måneders praktik kan han se, at han har fået en bredere forståelse af de ting, han beskæftiger sig med i det daglige arbejde.

»Efter træningen vendte jeg tilbage for at arbejde på et rigtigt projekt, og kunne meget klarere se, hvilke elementer der indgår i arbejdsprocesen, og at det ikke er så uoverskueligt, som man kan tro ved første øjekast,« siger Aleksander Fedotjev, 21 år, og studerende på sidste år på Institut for Finmekanik og Optik.

flemming.rose@jp.dk

Pietarilaisen Arcadian toimitusjohtaja Arcady Khotin esittelee ylpeana remontoitavia tilojaan. Nappailtavat koodilukot vaihdetaan ja megatavun valokuitua vedetaan tiloihin. Softatalo perustettiin 1993, ja 103 hengen yrityksella menee nyt lujempaa kuin koskaan. Liikevaihdosta yli puolet tulee suomalaisilta yrityksilta, kuten F-Securelta ja Vineyardilta. Khotinin mukaan Arcadia keskittyy yha enemman suomalaisyrityksiin: palveluiden markkinoinnista on sovittu Espoon Dipolissa toimivan Technology Agencyn kanssa. Toistaiseksi asiakaskontaktit on hoidettu suoraan. Arcadia alkaa valittaa pietarilaista it-tyovoimaa Suomeen, ja rekrytointiyritys Arcadia++ odottaa enaa venalaisten viranomaisten lupaa. — Kyse ei ole kertamyynnista vaan kaytannon yhteistyosta. Venalaiset ohjelmoijat viipyvat muutaman vuoden Suomessa ja palaavat kokemusta rikkaampana meidan leipiimme. Yritys tekee parhaillaan Suomeen muuttajien kasikirjaa, joka sisaltaa arkipaivan ohjeita ja neuvoja. Khotinin mukaan suomalaiset voisivat perustaa myos tutkimusyksikoita Pietariin. — Me huolehtisimme perustamiseen liittyvasta paperisodasta, luvista, rekrytoinneista. lakiasioista, vakuutuksista vuokrista seka laitteista.

Arcadia:
Yhteistyota F-Securen kanssa

Arcadian toimitusjohtaja Arcady Khotin esittelee ylpeana kahden vuoden takaista lehtiartikkelia Data Fellowsin saamasta vientipalkinnosta. Seinaan niitattuun lehtileikkeeseen on raapustettu "Good work". Allekirjoittajana on F-Securen "chief technology officer Ari Hypponen". "Aloitimme yhteistyon Data Fellowsin kanssa, kun he olivat pienempia kuin meidan yritys. Yhtakkia he kasvoivat maailmanlaajuiseksi. Silti yhteistyo jatkuu ja tapaamme heita saannollisesti Suomessa", kuvailee Khotin. Arcadian tuloista lahesn kaikki kertyy ohjelmointityosta lansimaista. Asiakkaat toimivat Yhdysvalloissa, Australiassa, Etela-Afrikassa ja Suomessa. Venalaisia asiakaslistoista loytyy lahes 200. Kassavirta on kuitenkin vahaista ja se muodostuu lahinna IC-nimisenohjelmajalleenmyyjan kautta myytavasta sahkoisen kaupan jarjestelmasta. Arcadiassa tyoskentelee 120 ihmista ja kasvua haetaan Atlantin toiselta puolelta. Khotinin mukaan tana syksyna avataan yhteisyritys yhdysvaltalaisen kumppanin kanssa. Pohja on luotu onnistuneilla jenkkiprojekteilla. "Tuotimme liikekumppanimme asiakkaalle Palm-oh-jelman seka palvelin- etta asiakaskone -paahan. Ohjelma mahdollistaa sahkopostin lukemisen tienpaalla datan tullessa vaikkapa puhelinkopin luurista", kertoo Khotin ylpeana. Lisatietoa: www.arcadia.spb.ru Arcadian vetaja Arcady Khotin vie langattomia lanteen.


FOR ATT KONTRA DEN OKADE FLYKTEN av personal startade nyligen Arcadia ett dotterbolag med inriktning pa rekrytering, utbildning och uthyrning. Affarsiden bygger pa att lara ryska programmerare vad vasterlandska foretag efterfragar och placera dem utomlands. De som vill stanna i Ryssland far ocksa en mojlighet att lara sig mer om den internationella marknaden. Foretaget har sedan lange kontakter med universitet over hela Ryssland och redan i dag finns en databas med over 500 arbetssokande.

— Jag tror att rekrytering blir nasta stora industri. Till det projektet ska vi aven forsoka fa med utlandska investerare.

Det finns ett enkelt satt att hitta it-foretagen i S:t Petersburg — bilarna. It-folket tjanar klart over genomsnittet och har rad med bil. Ar du osaker pa en adress ar det bara att valja det hus som det star flest bilar utanfor. Arcadia delar lokaler med ett institut, Scientific research institute for Software development, som tidigare utvecklade mjukvara for den sovjetiska militaren. Idag tar man fram ett datasystem for automatiserad rostrakning vid val.

— Nar vi flyttade in har 1996 fragade jag deras chef vad vi skulle gora om vi fick problem med maffian. Han sa: "Ring mig. Jag har ett kontaktnummer". Det racker med ett telefonsamtal sa kommer det folk och rensar upp med Kalasjnikovs, skrockar Arcady Khotin nar vi stiger in genom porten och tillagger:

— Men jag har aldrig behovt ringa.

Entren ar ljusar fran vara valputsade vasterlandska foretagsentreer. Vaktkuren ar av tra och underhallet maste varit eftersatt i decennier. Men det beror inte pa att foretagen saknar pengar. Det handlar om byrakrati.

— Vi har hittills hyrt lokalerna i andra hand av institutet intill. Innan vi fatt ett forstahandskontrakt ville vi inte borja renovera, men nu ar det antligen klart, forklarar Arkadij Chotin och visar oss toaletterna. De ser ut som lobbytoaletten pa hotell Sheraton, superfrascht.

— Jag tog det viktigaste forst, sager Arkadij Chotin. Vi tar oss upp genom ett gigantiskt trapphus, dorrar och korridorer ar stora nog att rymma en personbil, hela inredningen andas 60-tal. Arcadia betalar 56 000 kronor i manaden for 900 kvadratmeter kontor.

— Men i den ytan ingar aven korridorer och trapp. De flesta ryska mjukvaruforetag sitter i relativt spartanska lokaler. Ofta hyr de in sig i anslutning till nagot av stadens 14 universitet, vilket ger en naturlig kontakt med ingenjorsstudenterna.

Hardvaran haller daremot vasterlandsk standard. Lokala natverk och internetuppkopplingar har i manga fall samma kapacitet som i vast, Telia ar i full fard med att bygga ut infrastrukturen tillsammans med en rysk partner.

PA ARKADIJS SKRIVBORD star en amerikansk flagga. Arcadia har lange haft ett amerikanskt partnerforetag, Floridaforetaget Planet Software Inc, som skoter marknadsforingen. Alla banktransaktioner och kontrakt kan ocksa skotas via Planet, vilket gor att de baseras pa amerikanskt lagstiftning och foretagen slipper deponera fakturerade belopp i en rysk bank.

Produktion och support sker daremot fran Ryssland. Under skrivbordet star en dokumentforstorare. All kanslig korrespondens forstors sa fort ledningen last den, allt for att inte riskera att dokument och affarshemligheter kommer pa awagar.

— Lokalerna ar ocksa uppdelade sa att varje projektgrupp sitter afor sig. Vi vill halla vara olika kunders uppdrag atskilda.

Ett helt vaningsplan ar avsatt for finska F-secure, 40 personer arbetar heltid med att utveckla deras programvara. En del programmerare sitter ensamma bakom sma skarmar, i andra rum sitter man fyra-fem stycken tillsammans i ett oppet kontorslandskap.

I ett trangt bas sitter Larisa Kvasova, som haller i foretagets tekniska dokumentation, och skriver manualer. Efter tre ars ekonomistudier i USA flyttade hon tillbaka till S:t Petersburg.

— Jag tyckte it verkade vara en spannande bransch. Intresset foddes for fem ar sedan da jag surfade pa Fidonet, en rysk foregangare till internet, forklarar hon pa perfekt amerikanska.

— Den ryska hi-tech-industrin ar dessutom battre for kvinnor an den traditionella industrin. Men det galler alla ryska foretag i den nya ekonomin, det fungerar inte att kora med folk nar manniskan ar foretagens viktigaste tillgang.

Arkadij medger att Ryssland har en ganska manschauvinistisk foretagskultur dar det ar vanligt att man kor med kvinnorna.

— Men det ar ingen som satter sig pa Larisa, hon sager ifran direkt. Det ar bra, for da lar vi oss.

Russerne i byen med søde sager og billig IT

Af Peter Thomassen

Russerne kom til Århus i går. Med chokolade til lave priser og tilbud om at lave internet-design og edb-software for mellem det halve og en fjerdedel af, hvad det koster at løse de samme opgaver med dansk arbejdskraft.

Erhvervslivet fra Skt. Petersborg gør salgsfremstød ved et arrangement - Russiske Forretningsdage — der er stablet på benene af Århus Kommunes Erhvervsafdeling i samarbejde med organisationen Norden og Danish Business Service, der har sekretariat hos Århus Amts Er- hvervsafdeling.

Efter indledende taler og seminar i går på Århus Rådhus slog en snes russiske virksomheder salgsbordene op i Rådhushallen. Arrangementet fortsætter i dag.

Der er tilrettelagt en række møder mellem repræsentanter for de russiske og en række østjyske virksomheder. Og nogle af russerne drog senere ud i byen på virksomhedsog studiebesøg. Det nyetablerede forskningsselskab Alexandra Instituttet i Århus tog sig således af gæsterne fra den russiske IT-branche.

l pagt med tidens ånd

Helt i pagt med tidens ånd er den russiske IT-branche en af de bedst repræsenterede i Rådhushallen. Ved et af bor-

dene mødte vi direktør Arcady Khotin fra firmaet Arcadia, Inc. — www.arcadia.spb.ru.

Han er på besøg for at tilbyde den østjyske IT-branche programmeringsarbejde.

— Vi ved, at edb-branchen i Danmark i høj grad mangler arbejdskraft. Vi ved også, at I derfor sender programme-

ringsarbejde ud af landet, f.eks. til Polen. Vi har dygtige, kvalificerede og engelsktalende folk i Skt. Petersborg, som gerne vil være med til at løse disse opgaver. Og vi gør det for mellem det halve og en fjerdedel af den pris, I normalt opererer med i Danmark.

— Er det, fordi l bliver dårligt betalt?

— Nej, nej til den pris kan vi stadig leve ganske udmærket. Det er andre forhold, der gør sig gældende.

Arcadia er specialiseret i webdesign og internet-programmering. Firmaet, der er syv år, er med i et konsortium af russiske edb-virksomheder, der alle er specialiseret på deres felt. Så hvis det er noget andet end internet-opgaver en dansk virksomhed har behov for at få løst, så kan Arcadia henvise til kolleger i konsortiet.

— Hvor bliver russiske edb-folk uddannet?

— Som hos jer. Både i indog udland. Jeg har f.eks. været på studierejser i USA. Og vi lægger meget vægt på at kunne tale engelsk. Med Internet er det ikke længere afgørende, hvor programmøren har sin fysiske arbejdsplads. Om det er USA, Danmark eller Rusland - han kan arbejde via nettet.

Så nu banker Rusland på døren med tilbud om billig programmeringsarbejde - der er fire-fem edb-firmaer repræsenteret i Rådhushallen.

Den russiske chokoladeindustri er der også - for nu at springe til noget helt andet. Azart Chokolade fra Skt. Petersborg har slået en stand op med masser af gratis smagsprøver og udstilling af fornemme chokolader emballeret i fine, kunstfærdige æsker som man vist gjorde det helt tilbage i zartidens Rusland. Standen liver op på en salgsmesse, hvis kulisser mildt sagt ikke er sprudlende. Her sad en charmerende salgsrepræsentant, Elena Zatsepilina og talte russisk, som de færreste jo forstod.

Tjek på sprog Men hjælpen var nær. Så vidt vi erfarede, var der mindst to af de øvrige russiske damer i Rådhushallen, der mestrede dansk og svensk. Russerne har vist altid haft tjek på det med at kunne lokalsproget, når de drager på kampagner i fremmede lande. Og det er nok noget, der varmer os fra de småc sprogområder. Vi er jo ret vant til blot at blive afkrævet sprogkundskaber af udlændinge - uden i øvrigt at få noget til gengæld, om man så må sige.

Olie, tovværk og måleudstyr var nogle af de øvrige brancher, der repræsenterer Skt. Petersborg.

Informationschef Arne Christiansen fra Århus Kommune siger, at antallet af deltagende østjyske virksomheder er lidt i underkanten. Men arrangementet er alligevel en succes, fordi det skaber nogle gode oplevelser hos begge parter og giver et fælles grundlag at bygge videre på.

© Copyright 1997-2005 Arcadia, Inc., e-mail: info@offshore-soft.com
search applet leave us a message!